Chris Roliggaard i stolen. Sælg det, kunden vil købe.

Chris Roliggaard: Jamen, først og fremmest tak, fordi jeg må. Det er jo spændende. Og jamen, jeg tror, noget af det er, at vi har fulgt dig længe. Altså, når vi har snakket sammen løbende, så er jeg også lidt inspireret af din tilgang til salg og den her lidt mere menneske, mere nysgerrighed og mindre produkt og mindre beskrivende, ikke? Så det her relationssalg har altid været min sådan, ja, det har været min go to, ikke? Så nu siger du, jamen, jeg har været salgschef, men jeg har også stået på gaden og været facer, ikke? Og solgt teleabonnementer for 25 år siden, ikke? Og været telesælgeren. Så jeg tror ikke, jeg tror ikke, det er det der med, hvad et salg er, og hvad den reaktion og relation er. Men jeg tror, grunden til, at jeg rækker ud, så er det jo nok, fordi nu sidder jeg med noget, der er, jeg er så passioneret omkring. Så jeg taber måske lidt af min faglighed og min sådan, den der automatik i at gå ind i et godt salg, når der er så meget på spil. Og så tænker jeg på det, at jeg ved faktisk ikke, prøv lige at lade mig få en eller anden ekspert til at kigge på, når jeg siger alt det her. Hvad er det, jeg ikke ser? Hvor er mine huller henne? Hvorfor er det, at jeg ikke bare gør det, jeg er god til? Og så er det også nok den ærlighed, der er i, at når man har noget, man virkelig brænder for og er passioneret for, så kan man godt blive lidt fortabt i beskrivelsen af det. Eller i virkeligheden måske faktisk bare fortabt sig i at beskrive, hvad det er, man godt kan lide, frem for at være nysgerrig på modtagerne af budskabet, ikke? Ja, altså sådan nogle gode spørgsmål, ikke? Så jeg tror, jeg oplevede, at jeg fortabte mig i at fortælle, hvad det er, jeg gør. Min energi, min begejstring og det hele, ikke? Og jeg glemmer lidt, eller det er jo den rejse, jeg er på. Lige nu er jeg jo i gang med at formulere det ud til nogen, der faktisk kan købe det. Før skulle jeg jo bare fortælle, hvor fedt det er. Og det er for nogle deltagere, de kommer og får min energi og et workshopformat, og det er fedt. Og nu er dialogen jo, den er der. De synes, det er fedt, det jeg gør. Men nu er der nogen, der skal købe det. Og de er jo knap så interesserede i, hvor fedt det var for Lasse og Chris at være på workshop i lørdags. Men måske lidt mindre, det er jo også lidt for mig. For jeg er jo egentlig på den der klassiske rejse: Hvad er egentlig min value proposition? Hvad er det for et problem, jeg løser for kunden? Og ja, der, jeg står lige nu, har haft nogle møder, er på vej ind i nogle møder. Og det er jo lidt forskellige interessenter, men fælles for dem er, at de jo egentlig køber mig. Mit format. Mit format, mit netværksfællesskab, workshop, det kan vi gå i dybden med. Men rejsen ind i at stoppe mig selv i talestrømmen om, hvor fedt det er, og så ind i at sige: Hov, Lasse, hvad gør det egentlig for dig? Hvad er dine udfordringer? Hvordan kan mit produkt, min tilgang, mit format her løse nogle af de udfordringer?

Lasse Birk: Ja. Så når du siger, der er noget på spil, det sagde du for et par minutter siden, der er jo noget på spil nu.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Hvad er det, der er på spil?

Chris Roliggaard: Jamen, jeg tror jo for mig, lige nu er jeg ledig. Jeg er jo jobsøgende, jeg er på dagpenge. Og det var det, der skabte hele det her ønske om at skabe noget, når man er i den her lidt jobsøgende position. Du kan være lidt sårbar. Det er meget ensomt. Det var det, der skabte hele den her, ja, hele formatet her, med at prøve at samle nogen, der var i samme situation.

Lasse Birk: Ja.

Chris Roliggaard: Og så skabe noget glæde, noget begejstring, noget nærvær. Altså være noget for nogen i en situation, hvor du egentlig bare venter på et svar på en jobsøgning.

Lasse Birk: Ja.

Chris Roliggaard: Og nu står jeg jo så der: Skal jeg så virkelig gå selvstændig? Og det, der er på spil, er jo så, hvis jeg egentlig opretter et CVR nummer i morgen, jamen, så har jeg 30 uger tilbage på dagpenge. Og så er der jo ikke flere indtægter. Så jeg skal jo også gerne have et eller andet, der er noget rugbrød i. Så for mig er det sådan.

Lasse Birk: Jeg tror nok, at du faktisk må tjene 50.000, inden at du opretter et CVR nummer.

Chris Roliggaard: Og det er rigtigt. Ja, der er noget personlig indkomst, før du momser dig ud. Men lige de der dagpenge, det er virkelig et snørklet landskab. Men der er noget, når du først tjener noget. Men det, der mest er på spil, det er jo, før har jeg jo solgt for en virksomhed eller et produkt, jeg repræsenterede, hvor jeg godt kunne se værdien af det. Og det var egentlig simpelt nok. Men det var jo ikke mit produkt. Det var jo ikke Chris, der var produktet. Og lige nu står jeg jo sådan lidt som den der energibombe. Det er jo mig, der er produktet. Og lige pludselig er det jo sådan, hvis du siger nej, så er det jo for mig. Følelsen for mig er jo ikke kun et produkt i en salgssituation, men det er jo et livsværk. Et livsværk, kan man sige. Og det gør et eller andet ved min tilgang til det i virkeligheden.

Lasse Birk: Et livsværk? Hvad mener du med et livsværk?

Chris Roliggaard: Jamen, det tror jeg, at det, jeg lægger i det her, det er jo ikke bare en workshop. Det er jo mig. Det er jo egentlig Chris. Det er min energi. Jeg kanaliserer det.

Lasse Birk: Men hvad er det, du sælger? Prøv at fortæl os det.

Chris Roliggaard: Ja, det startede jo som en simpel idé, som jeg nævnte, at jobsøgning er ensomt. Så har jeg rakt ud til en gammel kollega, og vi snakkede om, at det kunne da være spændende at prøve at skabe et rum, hvor man mødtes og fik noget sparring og lidt noget andet end det, man møder i en jobsøgningssituation, hvor man kan være lidt fanget i nogle krav og forventninger, at du skal. Og det gør lidt noget ved ens motivation, at du skal lige tjekke ind, og du skal møde op kl. 9. Og hvis du ikke gør det, så er der en masse konsekvenser. Så der skabte vi egentlig en simpel ting. Vi skrev ud på LinkedIn og sagde, om der ikke var nogen, der ville mødes. Giv os noget sparring på hinanden, vores profiler, og hvem vi er. Og så sad vi seks personer nede på Godsbanen nede i Aarhus i caféen og hyggede. Vi har delt hinanden, så gav vi hinanden noget sparring. Og der opstod der bare sådan et eller andet, der var unikt for mig. Man følte jo lige pludselig, at man var noget for nogle andre i en situation, hvor man ikke rigtig mødes med så mange. Og fast forward til, så prøvede vi at gøre det igen. Så var der bare lige små 50 mennesker, der rakte ud og sagde, at det ville de virkelig gerne. Så blev vi nødt til at finde en lokation og kom derud og fik noget på plads, og jeg skabte et event. Så var der to af de seks, der var med første gang. De fik et job. Det var jo fedt. Der sker et eller andet her. Men jeg blev nødt til at prøve det igen. Så det gjorde jeg her for tre uger siden, og så sad der en venteliste og 60 deltagere i et format, der var det samme. Du delte dit CV. Så skabte jeg en gruppe. Så en uge inden eventen, der blev du egentlig parret op med fire andre og fik deres CV'er. Så fik du en lille opgave. Du skal lige i gang med at læse. Der er noget forberedelse. Du skal sætte dig ind i andre mennesker. De forventer, at du giver dem noget feedback på dagen. Og så stod man der på dagen, og så skabte jeg et rum, hvor jeg egentlig talte om, at det handler om dem, der er i rummet. Men jeg stod på scenen og bød velkommen og lige fik skuldrene ned på folk og faciliterede det. Skabte noget tryghed også. Stod ved døren og tog imod. Så jeg brugte egentlig mig selv til at sige, at vi er alle sammen i den samme situation. Og så var der bare noget fællesskab og noget værdi, som folk tydeligt fik. Og det stak lidt af på den måde, at tre timer efter eventen var slut, så var der stadig folk, der snakkede og netværkede og hjalp hinanden.

Lasse Birk: De følte sig set, hørt.

Chris Roliggaard: Ja, de følte sig set, hørt. De anerkendte det i virkeligheden, men også, at man var noget for nogle andre. Og det, jeg så har taget med derfra, det er jo noget af den energi, jeg har lagt i det, der har så skabt, at så kan jeg også, og de blev inspireret af det. Og det er jo sådan der, hvor jeg sidder og tænker, eller det, jeg føler, er, at jeg lægger alle mine mange års erfaring ind i et rum. Min energi og mit væsen ind i det. Og det er det, som folk køber ind i. Så når jeg er ude og sælge det eller fortælle om det, så føler jeg jo lidt, at jeg står på skuldrene af alle dem, der var i det lokale. Jeg ønsker at holde det igen for dem. Der er flere, vi har 100 på ventelisten lige nu for at komme med i den næste. Så hvis jeg ikke får det solgt, så får jeg ikke selv nogle penge og kan ikke leve af det. Men så er der også en masse, der ikke får det fællesskab.

Lasse Birk: Men hvad er det? Ja, det giver super god mening. Jeg forstår passionen. Jeg forstår behovet. Og jeg tror, at inden for de næste tre år, behovet bliver meget større. Det er en anden snak. Jeg tror, det kommer fucking til at stikke helt af det der. Undskyld, jeg bander.

Chris Roliggaard: Ja, men det er okay.

Lasse Birk: Jeg tror, det kommer til at stikke helt af det der. Men jeg skal bare lige høre: Hvem er det, der skal købe hvad?

Chris Roliggaard: Jamen, det er jo så den tanke, jeg selv har haft. Det simple var jo, at jeg tænkte, at der må være en hel masse, der bare vil købe et sponsorat eller et partnerskab af det her. Og så associeres med den gode energi og det her gode væsen, der er. Alle er jo så glade, så det er jo en no brainer at gå ud og sælge det. Alle er lige så glade som Chris. Nemt. Og prøv at se, der er jo en kæmpe, alle er glade. Og så gik det jo op for mig, at jeg måske, jeg var lidt fanget i min egen lille, arh, men det var jo fair nok, ikke? Fordi du så lidt sådan: Ja, det er et frivilligt arrangement, det vil jeg gerne bakke op omkring. Og lige pludselig var folk sådan: Nu skal det ikke være frivilligt mere, for det er noget, du skal tjene penge på. Så er min tid jo noget værd. Så skal jeg jo ikke betale dig for, at jeg kommer og holder et oplæg eller associeres med det. Så skal du betale mig. Og så blev jeg ramt lidt af den der: Nå, det forstår jeg da egentlig godt. Det er jo bare, fordi det er min baby. Det er mit hjertebarn. Det er min darling. Så, der er jo ikke nogen, der siger nej, men det er sådan lidt med, at de vil gerne lægge lokaler til. De vil gerne associeres med det i forhold til at hjælpe med at skabe rammerne for det. Eller kommunen vil gerne tilføre nogle mennesker, der kunne få gavn af det her, og sende dem ud til vores workshop. Men det er jo ikke mit rugbrød eller smør på brødet der. Så det er jo, hvad kan man se på det, hvad kan det format? Det kan fylde en lokation for eksempel. Så jeg tænker jo sådan nogle netværksfællesskaber og lignende, hvor de egentlig har behov for, at der er nogen, der ser deres faciliteter, der ser rummene, der er der, og fylder dem uden for peakperioder. Fordi det er jo jobsøgende lige det her. Så det er jo sådan en formiddag, en hverdag. Var der lige pludselig omkring 60, 70 mennesker på en lokation.

Lasse Birk: Så de er i virkeligheden lokationer, som leder efter nye lejere af kontorpladser?

Chris Roliggaard: Ja, det var den ene tanke. De har jo brug for synlighed. Og det kan være de der flexpladser, du kan booke. Det kan være nogen fra små selvstændige, men også nogen, der måske er noget for jobsøgende i en periode og håber, de får et job, og stadig hænger i, altså stadig bruger deres lokation til flexmøder, eller faktisk får deres virksomhed noget ud. Det er der, jeg står lige nu og her. Fordi der tror jeg jo helt simpelt, at der er mange, der gerne vil komme ud. Så jeg fylder deres lokation. De ser den. Det giver noget, ikke kun positiv energi, men også nogle faste bookinger derude. Men der, hvor jeg tror, den store værdi ligger, det er jo skabt ud fra et jobsøgningsperspektiv. Men det, jeg ser, er jo, at det handler om at facilitere et fællesskab, hvor man har en fælles udfordring. I det her tilfælde var det jobsøgning. Men det kunne også godt være små enkeltmandsvirksomheder. Det kunne være iværksættere på vej ind i noget. Det kunne være den her: Du har en fælles udfordring. Så sådan en netværksfacilitering, hvor min metode er den her rystetur. Og så kan det være mange interessenter. Og modtagerne af det, jamen, det er jo så der, hvor de er. I det her tilfælde var det de jobsøgende. Jeg kiggede jo efter lokationer. Hvor samles de, hvis det ikke er kommunen og i akassen og i jobcentrene, hvis man skal tage det ind? Så er det jo fællesskaber, der opstår i byer. Der er nogen, der gør det kommercielt. Der er nogen, der gør det frivilligt. Så det må jeg på udkig efter. Det er jo det, jeg sidder med lige nu, og har booket nogle møder, hvor jeg skal ind og så tage den her energi.

Lasse Birk: Du har booket nogle møder. Hvem har du booket møder med så?

Chris Roliggaard: Jamen, det ene er jo netop sådan et sted. Det er jo der, hvor jeg holdt de første to. Og der har jeg ligesom sagt: Nu har vi gjort det. Vi har set, hvad vi kan. Der er en god stemning.

Lasse Birk: Hvornår skal du tale med dem?

Chris Roliggaard: På tirsdag.

Lasse Birk: Godt. Hvad er din plan på tirsdag? Hvordan har du tænkt dig at sælge det her ind?

Chris Roliggaard: Jamen, det første er jo at sige tak. Nu har jeg jo hørt lidt af dine podcasts. Jeg kan sige, hvad er egentlig overskriften? Nu vil de egentlig gerne mødes, og ikke kun sådan en: Lad os lige se, hvad det er. Så det ene er jo, at de gerne vil høre lidt mere om: Hvad er min baggrund? Hvad er det, jeg gerne vil med det her? Og så min drøm, jo, at de vil købe det ind som fast koncept, der giver sådan en fast rul. Det er noget, som tiltrækker folk. Det giver dem noget awareness, noget branding.

Lasse Birk: Hvad er udbyttet for dem? Altså, hvad får de ud af det?

Chris Roliggaard: Branding. Synlighed. Og så konkret er det omsætning på dagen. Altså, nu er det caféen. De har en café der, og de har sådan en simpel omsætning der. Og så kommer der jo folk ind i deres grupper af jobsøgende eller små selvstændige eller lignende, der er med på dagen, der så siger: Her vil jeg gerne være. Så køber de egentlig en plads i deres kontorfællesskab.

Lasse Birk: Okay. Så i virkeligheden, så kan de, de kan omsætte lidt i caféen. De kan lave en omsætning i caféen. De kan få lejet en kontorplads ud.

Chris Roliggaard: Ja, så bare ved at være der, er der nogen, der ligesom lægger nogle penge hos dem nærmest fra dag et. Jeg tror, ud af de 60 deltagere var der 30, der bare købte en sandwich i caféen til en 100 kroner stykket. Så er der ligesom et par tusind her, og det dækker sådan lidt løbende. Jeg tror også den, altså alene på LinkedIn, nu snakker vi lidt om det der. Altså, jeg har jo bare en personlig profil. Jeg har jo ikke brugt markedsføring. Men jeg har over en kvart million eksponeringer de sidste tre, fire måneder. Altså på min egen privatprofil med det her koncept. Så der er jo, ved at være associeret med det, har det givet sådan lidt ringe i vandet. Klassisk branding. Vi har en god fortælling. Den er der mange, der gerne vil være omkring. Og det har gjort, at der er flere, der bliver opmærksomme på, at de er til stede. Og der tror jeg, den lidt langsigtede værdi, det er, at der er flere og flere, der kommer ind omkring det. Men det er lidt fluffy. Prøv at være ærlig. Det er jo sådan, ja, om tre år, så kan du se effekterne af, at Chris var der en gang. Både og.

Lasse Birk: Altså, både og. Det er jo svært. For det første, det kræver tid og netværk og evne til at samle folk, til at de, og koncept til at samle folk, til at de kommer og besøger dem og køber en sandwich. Det er den ene ting. Det er relativt besværligt og et tungt stykke arbejde, som mange ikke rigtig lykkes med. Det har du så formået allerede nu at bygge et koncept, hvor der er 100 på venteliste. Og det vil sige, der har du noget leverage der. Så har de jo, så er der jo nogen, der har en mulighed for at komme og købe en kontorplads. Kan man købe en kontorplads der, hvor du skal ind på tirsdag?

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Okay. Og hvad mere kan man købe af dem?

Chris Roliggaard: Jamen, jeg tror, altså, der er jo kontorpladser. Det er jo afhængigt af, hvem du er. Er du jobsøgende? Er du selvstændig? Og så videre. Så der er kontorpladsen, der er caféen, der er dag til dag. Så hvis du egentlig bare er en soloselvstændig, der er i byen, så kan du købe en kontorplads der.

Lasse Birk: Okay, super. Og de her, og de her, som deltager, gratis, de deltager jo gratis. Hvor mange af dem kan man få til at tage en selfie og ligesom sige: Hey, jeg er sammen med Chris Roliggaard, og her er jeg, og det har været en fed oplevelse? Hvor mange tror du, man kan få dem, hvor mange kan der komme der?

Chris Roliggaard: Ja, jeg tror, det er nok omkring 60, 70. Nu skal vi også sidde i nogle grupper, så der er noget med lyd og nærvær. Men lige under 100.

Lasse Birk: Jeg tror alle. Hvor mange af dem vil gerne hjælpe og er på LinkedIn? Altså, alle er jo på LinkedIn.

Chris Roliggaard: Ja, det er jo svært at vide, når man bare siger for alle jobsøgende. Men det kræver lidt at uploade et sted, læse andre, komme ud et bestemt sted. Det var lidt nogle ressourcestærke typer med en gennemsnitsalder på omkring 40 med lang uddannelse. Så det, der skete, var jo, at der var en af de 60, der var der, der ikke ville med på et fælles billede, fordi der var nogle regler og noget, man skulle være på. Så 59 var der på fælles billedet. De var bare på. Der var folk, der selv delte.

Lasse Birk: Og en deling på LinkedIn for 60 mennesker for at hjælpe andre mennesker, som har den samme udfordring som en selv, det tror jeg godt, man kan få til at blive til en ting, hvor du bliver tagget i det. Og så begynder man altså at have et community.

Chris Roliggaard: Yep.

Lasse Birk: Hvor samler du dit community henne i dag?

Chris Roliggaard: Jamen, vi har lavet en lukket gruppe sidste gang. Så når du fik den her mail med din gruppe, så fik du også mulighed for at melde dig ind i LinkedIngruppen herinde. Det er frivilligt. Det skal være op til dig selv. Og ud af de 60 deltagere var det 55, der meldte sig ind.

Lasse Birk: Okay. Og har der været noget aktivitet inde i den gruppe siden?

Chris Roliggaard: Ja, der var nogen, der har delt job. Der er lidt hjælp her. Så har jeg selv delt et spørgeskema for at få lidt input fra dem og få lidt sparring. Og der har halvdelen svaret. Gode ting. Og der er 15, der gerne vil være med i en workshop omkring, hvordan man kan udvikle det her og bidrage til det. Så det er ikke et så aktivt community, som jeg gerne vil. Det kræver også noget. Men der er folk, der poster. Jeg deler også lidt tips løbende, om det er en AI tilgang til jobsøgning eller lignende, så man bliver lidt inspireret.

Lasse Birk: Men det lyder, som om at du er ved at få fat i noget, som godt kan blive til en stor gruppe. Altså, arbejdsløshed er ikke sjovt. Og hvis man kan gøre det sjovere, mere behageligt, og samtidig øge sandsynligheden for, at folk kommer i job, så hjælper det samfundet. Det hjælper menneskerne. Det hjælper de virksomheder, der hjælper med det.

Chris Roliggaard: Okay.

Lasse Birk: Så det er jo alle sammen rigtig behagelige ting her. Hvad skal det koste? En rystetur ude i det her på tirsdag her for 60 mennesker eller 100 mennesker. Hvad vil du gerne have for det?

Chris Roliggaard: Ja, det er jo et godt spørgsmål. Det er jo også en svær en, når du snakker facilitering. Jeg tænkte 20.000 ex moms. Men det er jo også sat i, at vi var to, der stod på scenen og gjorde det. Hvis det kun er mig selv, og jeg tænker, at det kun er selve workshoppen og ikke det omkring det. Jeg har jo altså også lige faciliteret tilmeldingen, uploadet CV, gruppedannelse og så videre. Nej, hvis vi ser på det hele, hvis vi tager hele pakken, så er det 20.000 ex moms for sådan en. Og det er inklusive op til, altså mail, tilmelding, gruppe, det er alt inklusive.

Lasse Birk: Alt inklusive, 20.000 ex moms. De åbner døren, og du kommer med 60 mennesker.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Okay. Hvad koster det i markedsføringskroner for dem selv at gøre det der? At få 60 mennesker til at møde op en dag og se deres faciliteter, og at der bliver pitchet lidt, hvad de kan i huset, og man køber en sandwich i kantinen og sådan noget. Hvad tror du, det vil koste for dem i tid og kroner, rent omkostningsmæssigt?

Chris Roliggaard: Hvad? Væsentligt mere, tror jeg.

Lasse Birk: Ja.

Chris Roliggaard: Altså per person. Markedsføring, SoMe. Du skal ud og lave et målrettet opslag, eller du skal lave dit eget event, få en medarbejder til at stå i flere timer. Du skal have konceptet, du skal have netværket, du skal have alle de her ting her.

Lasse Birk: Ja. Og hvilken værdi kommer der ud? Okay. Okay. Nu begynder jeg at have en god idé til, fordi det er jo helt nyt det her. Så det er salgstræning. Jeg prøver at skræddersy noget salgstræning til dig på den her podcast her, hvor vi mere idéudvikler på, hvad du skal gøre i praksis. Og hvis vi kan blive enige om et koncept, der bare lyder nogenlunde fornuftigt, hvor du tænker: Okay, det var faktisk en fed vinkel, så er vi jo kommet langt. Og så udvikler vi lynhurtigt via min AI det koncept der. Og så vil jeg gerne have, du sælger det til mig bagefter.

Chris Roliggaard: Fedt.

Lasse Birk: Og det er jo meget at bede om. Nu skal vi på relativt få minutter finde ud af, hvad er værdien for dem her. Så de har kontorpladser til leje til både jobsøgende, men også selvstændige, de gerne vil have afsat?

Chris Roliggaard: Jo, jeg tror, det er en lille del af det, der er de jobsøgende, når jeg kigger lidt i det. Når man kigger på, hvad der ellers er af interessenter der, så er det jo sådan noget ejerledere. Det er startups, det er SMV'er, og der er også nogle enkelte større virksomheder der. Så jeg tror, der, hvor den store indtægt er for dem løbende, det er de etablerede virksomheder, der lejer sig ind.

Lasse Birk: Godt. Godt så.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Godt. Så hvad koster det at leje en plads?

Chris Roliggaard: Ja, jeg ved jo kun i forhold til de jobsøgende. Det betaler jeg selv. Det er 360 kroner om måneden det første år, og så går det over til 1.000 kroner om måneden. Så det gør du ikke automatisk, men så kan du ligesom vælge, hvis du gerne vil, når du har været der et år, så koster det den her standardpris. Og det er også det, du som iværksætter kan få det til.

Lasse Birk: Okay. Så for en jobsøgende, der er det jo 349 kroner gange 12. Det er 4.188.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Okay, modtaget. Og for en ny lejervirksomhed, hvad koster det?

Chris Roliggaard: Ja, det ved jeg faktisk ikke, fordi det er jo lidt den der, hvad jeg nu prøver at se, fordi jeg sad og kiggede på det inden, og der er lidt forskelligt. Men en fast kontorplads ligger til cirka 3.000 om måneden. Men det tror jeg også, det afhænger jo også af, hvordan du køber det. Men hvis du skal have en fast, så er det 36 om året.

Lasse Birk: Ja.

Chris Roliggaard: Og hvis du har sådan en flex, hvor du bare kan booke, ligesom jeg gør, så er det de 1.000 kroner også, som alle selvstændige, kan jeg se.

Lasse Birk: Ja, okay, modtaget.

Chris Roliggaard: Ja, så har de en add on med et lukket kontor, kan jeg se, og det er fra 6.500. Så det er jo afhængigt af, hvor stor du er. Men du har ligesom en trappe der.

Lasse Birk: Okay. Og hvor ofte kan du, altså hvor ofte, hvis de skulle have indirekte markedsført deres sted? Branding, synlighed. Folk tager et billede, lægger op på LinkedIn og siger: Jeg har været sammen med Chris Roliggaard, fordi han er i gang med at hjælpe mig med at få et nyt job, fordi bla bla bla. Det har bare været en fantastisk oplevelse. Der er jo to, der har fået et job i dag. Altså, hvad er det værd? Altså, det er det, vi skal finde ud af.

Chris Roliggaard: Ind i det.

Lasse Birk: Fordi hvis de bare, hvis de lejer en plads ud, hvis der er en, der køber en plads.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Så er det spørgsmålet, hvad er levetiden? Så hvad er levetiden på den? Hvis der er to, der køber en plads, så er vi begyndt at komme op i nogle beløb, hvor man tænker: Okay, vi lægger 20, men vi omsætter for 90.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Plus der er god branding og markedsføring. Så begynder det. Så vi skal finde ud af, hvis det her skal være en god deal for dem på tirsdag.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Hvad skal der så, hvad skal det så kunne, det her koncept her? Det er det, du skal finde ud af.

Chris Roliggaard: Jeg tror, den ene du har, det er what's in it for them, på den helt simple: Vi holder et event, den har den her værdi, det giver den her afledte effekt for jer. Det er nogle kontorpladser, det er noget branding, det er noget omsætning på dagen. Men jeg tror, der, hvor den store er fra sådan et sted, fordi det er jo også en ærlig ting, det er, at jobsøgende er ikke super lækre, når det handler om penge. Fordi de har ikke så mange penge. De er sårbare. De vil gerne ud og have et job. Men jeg tror, den afledte effekt er det, det gør, det her koncept der. Altså, det kunne godt gøres for deres nuværende lejere. Det koncept, der er for de jobsøgende i en rystetur, kunne godt være for ejerledere, der har den samme udfordring. Det kunne godt være for SMV'erne, deres selvstændige, der har været med på nogle af rysteturene, fordi de gerne vil udbygge deres virksomheds CV, deres business CV. Det kan da være for sparring på, hvad er i min, ligesom vi gør her, men i en gruppe i virkeligheden.

Lasse Birk: Klart, klart, klart. Okay. Det du er oppe imod, det er jo commitment fear på den helt store klinge her.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Du har ikke nogen, du har ikke noget kredibilitet med, virker det, eller virker det ikke. Du har ikke nogen cases. Du har ikke nogen referencer. Du er bare Chris, der er super glad og entusiastisk og optimistisk. Men når folk skal betale for det, så skal man altså have en, så skal man have nogle penge, man ikke ved, hvor fanden man skal bruge på. Og det er jo de færreste, der har det. Giver det mening? Nu prøver jeg at tænke ligesom dem.

Chris Roliggaard: Ja, selvfølgelig. Det er jo der, det starter.

Lasse Birk: Ja. Så det, jeg synes, jeg synes, du skal holde fast i 20.000.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Men det inden for et kriterie, at det her sker.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Så det vil sige, at: Jeg forstår godt, at det koncept, jeg kommer med, er nyt og kan generere noget branding og noget synlighed, som vi ikke rigtig ved, hvor ender henne.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: I kan ende med at leje nogle lokaler ud. I kan også ende med ikke at leje nogle lokaler ud.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Og folk kan komme ind, og der sidder 60 mennesker, som kan ende med ikke at købe andet end en kop kaffe, og så har I omsat for 1.000 kroner og lagt lokaler til. I hvor lang tid tager det her?

Chris Roliggaard: Ja, det er tre timer. Så det er også noget af det. Nu har jeg haft lidt dialog med dem. Så de kigger også på, hvad deres offeromkostning er ved at bruge det gratis til mig. Det kunne de jo leje ud til nogle andre.

Lasse Birk: Men det gør de ikke.

Chris Roliggaard: Det gør de ikke. Men det er jo et klassisk argument, de kan så sige: Det koster faktisk, og du får.

Lasse Birk: Ja, ja, ja. Men det gør de ikke. Så ellers havde de gjort det, jo. Så jeg tror, at det, vi skal fokusere på, det er, hvordan får vi bygget en strategi til dig, som gør, at du får nogle referencer, der gør, at sandsynligheden sker. Nu har vi kørt 10 af de her sessioner her, og det, vi kan se, der sker på sessionerne, er det her. Er det noget, vi lover? Nej. Er sandsynligheden stor for, at det sker? Det kan vi se baseret på data. Det er det, der sker. Og det vil sige, at du skal køre en pilot på 5 eller 10 af de her workshops her, hvor du får noget data på det.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Det ville være rigtigt.

Chris Roliggaard: Det er bare den indledende data, jeg har nu. Der har været lidt en test, og der er nogle svar fra 20.

Lasse Birk: Ja, alle er glade, og du er glad. Men det er bare ikke nok til at hive 20 løg ud af en butik, at alle er glade.

Chris Roliggaard: Nej.

Lasse Birk: Så det, vi skal bygge, det er i virkeligheden en proof of business og proof of concept.

Chris Roliggaard: Jo.

Lasse Birk: Fordi vi er i det stadie. Så jeg ved godt, du gerne vil have 20.000 for det der på tirsdag. Men jeg synes, at vi skal prøve at sælge det ind på en lidt mere blid måde. Så det er, at hvis X, Y og Z sker, får du 20.000. Og det vil sige, at det er, fordi det er nyt det her, og fordi du gerne vil ud og prøve at finde ud af, om det er det her, du skal være selvstændig med. Så har du samlet 60 mennesker, der kommer, og dem kan du få til at komme der, hvor du skal ud og besøge dem på tirsdag. Det vil du gerne have 20.000 for. Men inden at du sender en faktura på 20.000, så vil du gerne forstå: Hvad kræver det for dem? Hvad skal de have ud af det her for at synes, det er fedt at betale dig 20.000 kroner?

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Og det er sådan, jeg vil åbne det møde der. Jeg har et koncept. Jeg kan skaffe de her mennesker. Jeg har netværket. Jeg har brandet. Folk vil gerne være med, der er venteliste på 100. Alt er klart. I skal bare trykke på knappen, så træder der 60 mennesker ind ad døren. Hvad skal de her 60 mennesker gøre, for at I synes, det her er 20.000 kroner værd, og at I gerne vil holde det igen næste gang til 20.000?

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Og det er det, vi skal finde ud af på det møde der.

Chris Roliggaard: Ja, skide godt.

Lasse Birk: Og så, når de svarer, hvad vil de så svare dig?

Chris Roliggaard: Jeg tror jo, at det første, det har jo været fedt. Det har været godt. Det var rart. Vi har jo hørt, at det er gået rigtig godt, og det vil vi gerne fortsætte med. Men hvis det er 20.000, så skal du jo regne med. Så tror jeg, at det er et godt spørgsmål. Jo, det er jo nok den der med: Hold da op. Så skal vi jo have, så skal vi nok også tænke i, og kan det ikke også godt. Er det kun for jobsøgende, så er der nok langt hen til 20.000.

Lasse Birk: Det er ikke det, vi skal. Jamen, vi skal have at vide: Hvad skal, for at jeg skal kunne sende jer en faktura på 20.000, hvad skal der så ske på den her workshopdag? Og her må I selvfølgelig gerne være konservative og ikke grådige, når I svarer.

Chris Roliggaard: Jo.

Lasse Birk: Det er det spørgsmål, der begynder man at tænke i: Hvad vil jeg gerne have ud af det her?

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Og så siger de: Jamen, jeg vil gerne have lejet to kontorpladser ud, og så vil jeg gerne have en omsætning på 5.000 i kantinen, og så vil jeg også gerne have noget branding ud af det. Så synes jeg, at de 20.000 er sindssygt godt givet ud, ikke? Folk har fået en oplevelse af stedet, vi har lejet to kontorpladser ud, der er blevet brugt nogle penge i baren. Folk har taget en selfie, ikke?

Chris Roliggaard: Er det farligt at lave et anker i de 20?

Lasse Birk: Nej, nej, nej. Det er pisseligegyldigt, om du siger 20 eller 40 eller 60, eller hvad fanden du gør. Man får sat ord på, hvad det er, de gerne vil have ud af. Vi skal finde ud af: Hvad vil de gerne have ud af det her?

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Og så, når de har fortalt det, så siger du bare: Godt, det gør det. Hvis ikke det her sker, så sender jeg ikke en faktura. Men hvis det nu kun er halvdelen, så sender jeg en faktura på 10. Og hvis det kun er, du ved, en fjerdedel, så har vi alle sammen haft en skide god dag, men så koster det ikke noget. Så du laver ligesom nogle kriterier, som gør, at de tænker: Okay, der er ikke nogen risiko i det her for os, og vi vil også gerne hjælpe Chris med at teste det her koncept af, at finde ud af, virker det her i praksis.

Chris Roliggaard: Godt, tak.

Lasse Birk: Giver det mening?

Chris Roliggaard: Ja, det gør det. Jeg tror også, noget af det, som jeg oplevede ved at have den her store venteliste nu, det ville også være fedt at have et accept fra dem, 5, 10 for eksempel. Fordi når jeg så holder den næste, så siger alle dem: Hey, først den næste, den er live. Fordi så sker der et eller andet community.

Lasse Birk: Ja, og så community, du begynder at kunne bygge nogle historier. Det, du kan garantere, og det er, det skal du gøre inden på tirsdag det her, det er, at du skal ringe til alle sammen, der kommer, inden på tirsdag. Og det her, det kommer til at give genlyd, når du siger det her på tirsdag. Det er, at du skal ringe til alle sammen, så skal du sige: Hej, hej Kristel, det er Lasse. Jeg kommer til at bede dig, og det, jeg kommer til at bede dig om nu, er afgørende, synes jeg selv, er afgørende for, at vi får spredt budskabet på den mest naturlige og den bedste måde. Men hvis ikke du har lyst til det, jeg beder dig om nu, så skal du bare sige det. Og den åbning der, den gør, at folk, de vil tænke: Okay, skal jeg sælge min egen mor, eller hvad fanden er det? Hvad beder han mig om nu? Der går worst case scenarios ind i hovedet på dem. Og så siger de: Okay, hvad er det? Og så siger du: Jamen, du skal egentlig bare tage en selfie med mig ude på stedet, og så skal du lave en lille post om din oplevelse på dagen. Efterfølgende. Det er det eneste. Fordi så holder vi det her, så holder vi den her branding, og vi holder, alle byder ind med det, de kan byde ind med, med at hjælpe det her koncept med at vokse. Så det bliver en fast ting, jeg kommer til at ringe til alle og spørge om. Vil du have noget imod at gøre det? Nej, nej, selvfølgelig vil jeg tage en selfie med dig og lave en post på LinkedIn. Prøv at høre, det var bare det. Vi ses. Hej Jonas, det er Chris, du ved. Hvis du, når du kommer ud på tirsdag, hvis du åbner ballet med at sige: Prøv at høre, jeg vil lige starte med at sige, jeg har snakket med alle 60, og jeg har haft en telefonsamtale med alle 60, og alle sammen er gået med til at tage en selfie med mig ude på jeres sted og tagge stedet og markedsføre deres oplevelse med det. Så den er hjemme. Den brandingværdi kommer til at ske. Alle er signet ind på det. Jeg vil rigtig gerne have 20.000 for det her koncept, men fordi jeg ikke rigtig er kredibel på det endnu, jeg har ikke rigtig vist, at det virker, så er der nogle kriterier, der skal gå op, før I vil betale mig de her 20.000. Og det er det, jeg er nødt til at have en forståelse for nu, fordi det kender jeg ikke nok til. Så hvad skal I, hvad skal der ske på den dag, hvor I kan gå ud af dagen og sige: Det der vil vi meget gerne have en faktura på. Vi vil gerne have en faktura på 20.000, og vi vil meget gerne have, at vi aftaler næste workshop igen på tre timer, fordi det der, det var mega fedt. Så det er jeg nødt til at forstå. Det forstår jeg simpelthen ikke godt nok endnu. Kan I ikke fortælle mig, hvad kræver det af jer? Hvad vil I have? Jamen, så skal vi have det her og det her og det her og det her. Fint, det går vi med på. Det er det, I får. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre. Jeg håber, jeg vil gøre alt i verden for, at det sker. Hvis halvdelen af det sker, så sender jeg en faktura på 10. Er det okay? Ja, det er okay, fint. Okay. Og hvis ikke halvdelen sker, hvis vi er under det, så får I ikke en faktura. Så har vi bare, så har jeg nogle ting, jeg skal lære af, og finpudse konceptet og gøre det bedre, og så holder vi en workshop mere, hvis I vil have det, men med samme præmis. Så vil du have evnen til at have et koncept, hvorfor de skal betale, hvad de kræver, du ved. Giver det mening? Så er der ikke noget, der blokerer. Der er ikke noget commitment fear.

Chris Roliggaard: Ja, det er fuldstændigt. Jeg kan også godt lide det der med, at nu, hvad vil I gerne have? Jeg kan levere, det her har jeg leveret, og hvad skal der mere til?

Lasse Birk: Ja, hvad vil I gerne have ud af det her?

Chris Roliggaard: Jeg er jo totalt i løsningsmode. Jeg har ikke alle numrene på dem, men måske kan LinkedIn hjælpe mig, hvis man skulle række ud, og det er jo også en simpel måde at gøre det på, og jeg kan godt lide det.

Lasse Birk: Ja, men det er også bare, det minder mig om, det er jo selvfølgelig en total overdrivelse, jeg kommer med nu her, men der var et reklamebureau, jeg kan huske, jeg kan ikke huske, om det var Young & Rubicam, de hed, eller om det var et andet. Jeg kan bare huske, der var et mega fedt reklamebureau, som gerne ville have Toyota som kunde. Og Toyota kom og besøgte det her reklamebureau for at finde ud af, hvorfor det reklamebureau skal de bruge globalt set. Altså, det er jo en kæmpe, kæmpe ordre det her.

Chris Roliggaard: En stor deal.

Lasse Birk: Og reklamebureauet køber en lille Toyota, og de bor jo oppe på anden sal inde i en bygning, altså inde i en gård, og får kontaktet bygningsejeren, givet ham nogle penge under bordet, så de får lov til at rive væggen ned ind til deres kontor. Altså, de får simpelthen lov til at lave et hul i muren, som er muret op, jo, ikke? Og de lejer en kran, får den der kran til at placere bilen inde i reklamebureauet, murer lortet op igen, og så hænger et stort Toyotabanner foran, så man ikke kan se, at de har lavet et hul i muren, ikke? Og det samme gør de indenfor, du ved, de markerer det sådan, at man ikke kan se, at det der hul i muren er lavet. Og Toyota kommer jo på besøg og går rundt og kigger, og så ser de deres egen bil stå inde i det her reklamebureau oppe på anden sal inde i en bygning, du ved, hvor de starter med at sige nej. Og så går det jo op for dem, hvor de står og tænker: Hvor fanden, hvordan fanden har I fået bilen ind i det her lokale her? Og der kommer salget. Jamen, vi fik fat i en murer, og så trækker de lagnet ned, og så fjernede de murstenene, som I kan se. Alt det her er blevet fjernet, og så lejede vi en kran, købte en bil, fik placeret bilen derinde, murede det hele op igen. Og så, du ved, det er så langt, vi gerne vil gå for vores kunder, ikke? Og deraf, så siger Toyota jo: Jamen, fuck mand, hvis det er så langt, så kreative I er. Så får de den der ordre der, ikke? Så det er jo bare, salget ligger i hele den der øvelse, de lavede der. Og det er bare det, jeg mener med, at hvis du siger til dem: Jeg har ringet til alle 60. Jeg har haft en personlig samtale med alle 60 deltagere. Et, din relation bliver meget bedre til alle mennesker, der kommer. Alle mennesker har snakket med dig i telefonen. Alle mennesker har givet consent på at tage en selfie med dig, ikke? Et, du bliver jo branded helt sindssygt på LinkedIn med hensyn til det her. Og det er den menneskelige reference, den sparker bare mere røv end alt andet, ikke? Så det er derfor, jeg tænkte, det vil jeg gøre, hvis jeg var dig, og jeg skulle bygge det deroppe. Fordi det er en good cause. Men hvis der kan, hvis der kan komme forretning ud af det her, uden at det koster de her mennesker penge, der skal have et nyt job, samtidig med, at det hjælper dem i et nyt job, alle de her ting her, så er det bare, så er det bare en fed business case. Mega fed business case.

Chris Roliggaard: Jamen, det, altså, om jeg kan nå at ringe til dem, det er jo ligegyldigt, det er det muliges kunst. Jeg kan i hvert fald få fat i dem, det er det vigtigste. Og jeg kan godt lide tanken, fordi der er jo ingen eneste, altså, der er jo også allerede, jeg tror, det var 15 eller 16, jeg så, der havde delt fra dagen uopfordret. Altså billedet, tagget, sagt fed dag og både tagget deltagere, altså, og det gav god traction, ikke?

Lasse Birk: Ja, ja, det er jo lige, det er jo lige at tage skridtet lidt højere op, ikke? Altså sige: Hey, det er faktisk vigtigt for mig, det vil gøre en stor forskel, og vil du dedikere dig til det, når vi ses igen? Jamen også bare: Hvorfor skal vi vælge dig, Chris? Det skal I, fordi jeg har allerede ringet til 60 mand, og alle 60 mand laver en selfie med mig ude hos jer og takker jer og mig for stedet og konceptet. Okay. Så du har simpelthen ringet til 60 mennesker? Ja, jeg snakker personligt med dem alle sammen. Alle, alle, jeg skal have taget en selfie med alle sammen. Okay. Så hvis I har et eller andet, du ved, banner, vi kan stå bagved, hvor der står, på den selfie, så find endelig det frem, ikke? Ja, okay, det vil vi da gerne. Og så lad os prøve at snakke lidt business nu her. Hvad skal I have ud af det her? Jeg vil gerne sende en faktura på 20 for hver workshop, jeg laver herude. Men i og med, jeg ikke har nogen referencer på, hvordan det virker, jeg har ikke noget, jeg har ikke noget konkret at vise, fordi det ved jeg ikke endnu. Hvad skal I have ud af det her, for at I synes, det her var 20.000 kroner værd? Og her må I gerne være, tænk konservativt. I behøver, altså.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Hvad skal I minimum have ud af det her, ikke?

Chris Roliggaard: Og så har man også været nødt til at opdage, at det er lidt svært at sige, hvad er det, jeg kommer med, og hvad er det, altså, hvordan får jeg ind og løser deres udfordringer. Nemlig at sige: Jeg har gjort det her. Jeg har det her. Hvad skal der til, for at jeg kan få det, jeg gerne vil have?

Lasse Birk: Ja, præcis. Og konceptet er der. Der kommer 60 mennesker. Det her, det er det, jeg gerne vil have. Hvad skal I have ud af det?

Chris Roliggaard: Jamen, det ved jeg, det er jo bare det. Nemt. Jeg kan godt sige, jeg skal til at lave en ringeliste nu, inden det bliver weekend og sådan noget. Det er på tirsdag. Men det er jo så den anden del. Det er jo bare dejligt. Det er et rart omkvæd, det der.

Lasse Birk: Ja, ja, altså, det bliver, jeg tror, det kommer, altså, hvis man har det med, altså, det er bare en god åbner. Nu skal I vide, jeg har snakket med 60 mennesker personligt i telefonen. Alle er klar på at tage en selfie med jer og billedet herude, ikke? Og lægge det op på LinkedIn.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Altså, og det er jo fuldstændig ligegyldigt, om det er 60, jeg har ringet til alle, eller de er stillet sådan her, ikke? Altså, der er en masse godt.

Chris Roliggaard: Ja, jeg kan godt lide det. Og jeg har allerede meget af det der allerede i de data, der ligger, jo. Altså, hvad folk har sagt og så videre. Men den åbning er bare rigtig stærk.

Lasse Birk: Men du kunne også være pissefræk og sige: Prøv at høre, det, jeg gerne vil have 20.000 for, det er, at jeg har snakket personligt med alle 60, og de tager en selfie med mig og jeres sted og takker jer og skriver, at det har været en fed oplevelse, og så gode faciliteter. Og det har jeg en aftale med alle sammen. Jeg har snakket med dem alle sammen om det. Men du ved, jeg sender en faktura, hvis I gerne vil have det. Så sender jeg en faktura på 20, ikke? Og hvis I ikke vil have det, så sender jeg ikke noget. Så bliver det bare en freebie på dagen.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Det kan også være frækt, men, men.

Chris Roliggaard: Det er bare lidt, det giver lige sådan en lille: Hvordan bryder man lige den der? Nå, fortæl mig så, hvad er konceptet, ikke? Og så har man 10 slides og siger: Det er det her, ikke? Og så er du allerede død, ikke?

Lasse Birk: Enig, jeg er fuldstændig enig.

Chris Roliggaard: Og det er jo heller ikke det, jeg vil. Det er jo heller ikke det, det er jo heller ikke det, jeg kommer med. Altså, det er jo begejstring, ikke? Nu har jeg lige fået et anker, der hedder: Jeg ringer til dem.

Lasse Birk: Jeg sidder også og tænker: Okay, manden har ringet til 60 mand. Han har fået alle med på det. Han kan noget om det her.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Han skal være med, altså 100 procent. Du får tilbudt et job inden for marketing, markedsføring, et eller andet lort, du ved. Hvor folk tænker: Manden er jo bindegal. Altså, han er jo, han tænker ud af boksen, og han bruger mennesker til at markedsføre. Altså, det vil jeg da sidde og tænke. Jeg vil da sidde og tænke: Okay, og du er jobløs, du har ikke noget job? Nej. Hvad skal du, altså, hvad skal du have i løn? Jeg vil gerne have en, der kan sætte workshops i gang her løbende. Altså, man kan aldrig vide, jo.

Chris Roliggaard: Nej, det er jo også, jeg tror også, det er det, der er fundet ud af. Du spurgte også, hvorfor der er så meget på spil. Det er jo, fordi jeg faktisk brænder for det her. Jeg har jo stået på ølkassen som leder eller som salgschef, og der har man jo bundet alle de simple ting, der er i det. Men der er altid en tryghed i, at lønnen kommer ind. Så er der lidt med bonus og sådan noget. Men her er det jo sådan, jamen, det er jo ikke kun det, det er jo faktisk det her. Jeg synes faktisk, det er sjovt. Jeg synes faktisk, det er sjovt at stå der og begejstre dem og skabe det for dem. Og det er jo det der, du har lige givet dem sådan et (utydeligt) anker, at man så lige bundet op på 60 opkald. Og det er jo så bare endnu sjovere. Jeg tror, det er noget, jeg synes, det er også bare en god historie.

Lasse Birk: Men prøv at høre, det er også en pissegod historie. Nu skal I høre, hvad jeg har lavet sidste måned. Jeg fik samlet, der var 100 på venteliste. Jeg har ringet til alle 100. Alle sagde ja til at lave en selfie med mig. Alle lavede selfien. Vi fik solgt det her. Vi fik nogen i job. Alle har haft en god dag, ikke? Det er rystetur, CV rystetur, ikke? I skal have en god dag. Bang. Wow. Hvis du så også går rundt med din telefon lidt og er sådan lidt hej, og vi er i gang med og filmer lidt, du ved, altså, altså, det er jo bare, det er sindssygt. Det er sindssygt god markedsføring, god energi, glade mennesker, good cause. Og jeg tror, hvis du kan få det til at lykkes, det der, Chris, med den jobløshed, vi går ind i nu her de næste fem år, fuck nu af.

Chris Roliggaard: Det er jo så den anden del, det er også den glæde, der var ved at være en del af noget for folk. Altså den simple ting, hvor folk, der var nogen, der sagde: Jamen, nu har jeg faktisk lyst til lige at prøve igen. Og der mente de jo jobsøgningen, det her, fordi du godt bliver ramt. Og det var jo ikke mig, det var jo det her fællesskab. Så der var også, det er sjovt ved den del, at det er, det er ikke noget, du beder dem om. Det er jo noget, du giver dem. Bare lige for at være hudløst ærlig, det selfie ved at tage det der, det er jo også nogen, der har svært ved lige at bryde igennem, det snakker vi også om. Det har du jo lige fået her. Det selfie med Chris, eller med Christine, det kan også være. Jeg skal tage en maske på, hvis de vil have et eller andet. Altså, lad os lave noget sjovt for sjov. Det vigtigste er, når folk spurgte: Hvad kan vi gøre for jer, hvad kan vi gøre for dig? Nu har I skabt alt det her. Og vi er sådan lidt, der havde jeg ikke svaret. Men du har lige givet mig et svar: Jamen, jeg vil faktisk gerne have, at du tager et selfie med mig bagved og skriver om det på LinkedIn. Det er det, jeg bliver betalt for.

Lasse Birk: Undskyld, hvad?

Chris Roliggaard: Jamen, det er det, jeg får betaling for. Er det bare det? Ja, det er grunden til, at det kan være gratis for dig, og at stedet her får en masse god energi, og så kan det udvikle sig. Det koster en time. Ja, det kan udvikle sig i alle mulige retninger. Men når man lige har holdt de 5, 10 der, hvis det lykkes, så er det svært. Altså, hvis vi siger, der er 10, og så er der 60 selfies hver gang, det er 600 selfies, der tages på LinkedIn, ud over alt andet. Det er jo helt vanvittig eksponering.

Lasse Birk: Det er grundpakken.

Chris Roliggaard: Det er grundpakken, præcis. Og det er jo så også deres mantra. Det er jo også, at de vil være noget for hele mennesket. Der skal være et fællesskab, og det er et community.

Lasse Birk: Og det er jo så, det taler jo lige ind i det. Og alle byder ind med en selfie og hjælper med at sprede budskabet til deres elskede medmennesker, som også mangler et job, ikke?

Chris Roliggaard: Ja, jeg har været på rystetur. Der er så også lidt lummert i det, men det giver også et smil på læben. Det er også okay. Det var der nogen, der brugte det: Mit CV blev ordentligt rystet i går. Bare roligt, det var ikke. Og så, ja, det kører. Men det er i hvert fald folk der. Og man kan jo endda også give dem en skabelon, hvis de er lidt i tvivl, ikke? Altså, du kan skrive det her, hvis du synes, eller så find på det, der giver mening for dig, ikke?

Lasse Birk: Ja. Og der vil helt sikkert være nogen af dem der, jamen, prøv at høre, der er helt sikkert nogen af dem der, som kommer og siger: Må jeg ikke også være med til det her, Chris? Jeg er også god til at skabe, og jeg kan også samle 60 mennesker, ikke? Eller: Hvordan har du samlet 60 mennesker? Jamen, det har jeg gjort sådan og sådan og sådan. Okay, skal vi ikke prøve at lave en pilot, hvor jeg samler 60 mennesker, ikke? Og så lige pludselig, så bliver det et koncept, som man kan komme ind i. Prøv at forestille dig, at du har 10, der render rundt og laver de her rysteture her og hiver 20.000 hjem, og de får 15, og du får 5, ikke? Så begynder der at komme lidt kasse i butikken. Og du har mennesker, som synes, det er sjovt at lave noget, som hjælper andre mennesker, ikke?

Chris Roliggaard: Jo, der er mange, altså. Men det er jo der, hvor, altså, nu har jeg også sådan en ADHD hjerne, der eksploderer i gode idéer, ikke? Så det er jo også sådan, men det, men det, jeg skal jo styre på, det er jo grundkonceptet, det, der er rugbrødet, ikke? Det kan gå den der retning. Det endnu sjovere vil jo være, at der sidder jo sindssyge kompetencer i det lokale, når du samler dem her, ikke? Altså, det er jo, altså, hvis jeg synes, jeg har erfaring, der sad jo nogen der, altså, de kunne lære en om livet, ikke? Og så lige blev det givet dem et format, så kan det være, de endda også får penge for det, eller de bare får noget, et holdepunkt ind i det næste, ikke? Ej, der er sindssygt mange gode ting i det her. Men det er jo ligesom, som jeg også vil ærligt sige til dig, altså, når man har så meget på spil, føler jeg. Glem nu lige det, ned til (utydeligt) det her. Hvad er det værste, der kan ske? At der er nogen, der bliver glade, og at vi holder et event mere. Det var det. Det er det værste.

Lasse Birk: Jamen, der er jo ikke nogen, der er jo ikke nogen værste ting.

Chris Roliggaard: Nej, det er nemlig det, jeg mener. Det er svært at skabe en win win situation, ikke? Men den er her.

Lasse Birk: Ja, og alle er interesserede i at hjælpe, fordi folk vil gerne i job og markedsføre sig selv og hjælpe andre og alle de her ting. Mange gode ting med det her koncept her.

Chris Roliggaard: Enig. Men så har vi jo i virkeligheden, altså, jeg har en åbning, og så er det jo, hvad går der ud af den åbning? Det er jo egentlig så egentlig det, den klassiske salgstale, i stedet for at sige en masse. Jamen, jeg har gjort det her. Jeg har ringet til 60 mennesker, der gerne vil tage et selfie sammen med mig til det næste event. Det har de alle sammen sagt ja til. Og jeg vil gerne have 20.000 kroner for at holde det event. Hvad tænker I, der skal opfyldes for det?

Lasse Birk: Ja, ja. Og den formulering, den skal sidde lige i skabet. Og der kunne jeg godt tænke mig, at du formulerede det mere konkret.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Så for at, for at I skal tænke at, at betale mig en faktura på 20.000 kroner, hvad skal I så lave af omsætning eller have af branding på den dag, for at I tænker, det er pengene værd?

Chris Roliggaard: Ja. Hvad skal I så have af omsætning og eller branding, for at I tænker, det er værd?

Lasse Birk: Ja, fordi det, jeg ser mange sælgere gøre forkert generelt, det er, at de stiller for flyvske spørgsmål. De ved, du ved jo godt, hvad fanden du mener med det, men kunden ved ikke, hvad det er, du mener. Og så svarer de i øst og i vest. Og så siger du: Nej, men det var ikke det, jeg mente. Jeg mente det her. Så hvorfor spurgte du ikke om det så? Så det gælder om at være fuld, der skal være en fuld cirkel på de spørgsmål, der bliver stillet, eller på de forklaringer, du laver.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Og jeg siger det med et smil, der er ikke sådan.

Chris Roliggaard: Ja, selvfølgelig.

Lasse Birk: Og så, hvordan kunne du stille mig det spørgsmål helt konkret, så jeg svarer helt konkret?

Chris Roliggaard: Jamen, nu skriver jeg ned her. For at I skal tænke at betale mig 20.000 kroner for den næste rystetur.

Lasse Birk: Ja.

Chris Roliggaard: Hvad skal I så have af omsætning og branding, for at det kan lade sig gøre?

Lasse Birk: Boom. Det, det de fortæller dig der, det er det, de gerne vil købe.

Chris Roliggaard: Og der kommer den svære opgave, så at virkelig fange det og ikke gå ind i en anden dundertale. Hvad siger de? Hold fast i det, ikke?

Lasse Birk: Ja, hvad siger de? Og så siger du bare: Godt, så får I det. Og hvis det her sker på dagen, så sender jeg en faktura på 20. Hvis halvdelen af det her sker på dagen, så sender jeg en faktura på 10. Og hvis vi er under halvdelen, så får I ikke en faktura, så sender jeg ikke noget. Så koster det ikke noget.

Chris Roliggaard: Og så tager vi ni mere, og så får jeg det til at ske ind på de 10 styk, så kan I se, demoen er der, så kører det.

Lasse Birk: Lige præcis.

Chris Roliggaard: Det er fedt. Men det er straight to the point, ikke? Men det er det der med, når man danser rundt om det. Ah, men jeg skal også det der, jeg vil også det, jeg skal sgu også huske at sige det der med den der sandwich, jeg skal også lige, der er også en, der griner derovre, det er vigtigt at få med, ikke? Altså, stop. Stop, stop, stop.

Lasse Birk: Vi skal slet ikke komplicere det her. Jeg kan hive 60 mennesker ind i jeres butik. Det vil jeg gerne have 20.000 for. I skal vide, jeg har en aftale med, jeg har ringet til alle sammen. Alle er gået med til at brande, selfiebrande. Alle laver en post med jeres sted, alle sammen, 100 procent af dem, der kommer. Hvad skal I have af omsætning, for at det her løber rundt, og jeg kan sende en faktura på 20? Vi skal have det her. Fint, så går vi efter det. Og det er pisseligegyldigt, hvad de siger. Lad være med at forhandle. Lad bare sige: Vi har en aftale. Det kommer til at ske. Enten så kommer det her til at ske, eller så kommer det ikke til at ske. Og hvis ikke det kommer til at ske, så får I ikke en faktura. Det er klart, hvis de siger: Vi skal have solgt fire lejere, vi skal leje fire kontorer ud den dag. Så siger du: Nå, okay. Ja, okay. Jamen så. Og hvis ikke det sker, så kan jeg ikke sende en faktura på 20. Okay, to lejere, du ved. Altså, du kan godt sige.

Chris Roliggaard: Ja, eller kan jeg få en uge? Kan de lige få lov til at tænke over det tilbud, de får på dagen, ikke? Altså, du ved, et eller andet.

Lasse Birk: Ja, inden for et par uger, du ved, eller en måned eller et eller andet, ikke?

Chris Roliggaard: Jo.

Lasse Birk: Men du kan godt sige: Det var fanden, hvor dyrt. Det der med stilhed. Reflekterende stilhed. Reflekterende stilhed er en fantastisk måde at kommunikere på, fordi man viser den anden, at man er ude på dybt vand, og det gør den anden gerne ved at redde en. Ja. Det skal bare være oprigtigt.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Det, de fleste gør, når de får sådan en økonomiindvending der, det er jo, at de siger: Nå, okay, det må vi jo forhandle lidt, ikke? Og så er de sådan lidt: Øh, nej. Det bliver sådan her, eller så laver vi ikke noget arbejde. Altså, så jeg synes, at, jeg glæder mig sindssygt meget til en opfølgning, fordi jeg tænker, vi skal jo lave en, en superkort podcastopfølgning på, hvordan gik det her.

Chris Roliggaard: Ja, det tænker jeg også.

Lasse Birk: Og den synes jeg, vi skal have om tre måneder, fordi så har du haft tid til at arbejde med konceptet. Det er også god branding, fordi der er jo, der er jo selvfølgelig nogen, der hører den her podcast og tænker: Det er jo faktisk ikke et dumt koncept, og jeg er jo da også jobløs. Lad mig lige tage fat i Chris og spørge, hvad han kan hjælpe mig med.

Chris Roliggaard: Så er det at være med, ikke? Altså, det er jo en del af det her. Nu er jeg jo i gang med et, godt nok virtuelt, selfie med Lasse i stolen. Og så, det giver jo også noget. Og det sjoveste ved det, (utydeligt) det her value proposition. Så hvis de siger nej på tirsdag, og den her udkommer lidt efter, var det ikke sådan, det tror jeg, du snakker om, ikke så? Nå, er der andre, før jeg har det her, ikke? Hør, hvad Lasse siger.

Lasse Birk: Jamen, jeg tror, jeg tror faktisk ikke, de kommer til at sige nej, fordi man vil gerne have 60 mennesker ind, og man vil også gerne have en no cure, no pay. Man kan bare ikke altid have no cure, no pay, hvis konceptet ligesom sandsynlighedsmæssigt viser sig. Nu har vi kørt en pilot på fem workshops. Det her var der sket på et, det her var der sket på toeren, der blev vi, der lærte vi af et og to. Tre, der skete det her, fire, der skete det her, fem, der skete det her, ikke? Det er det koncept, vi kommer med. Det koster 20 løg. Er I klar? Er I ikke klar, ikke?

Chris Roliggaard: Jo. Og så er det jo også der, der er jo altid en forhandling, hvis de synes, det er spændende. Så efter de fem, så kan det være, hold kæft, det var godt nok fedt, det vil vi gerne have tre gange om måneden, ikke? Kan vi købe dig for et år eller et eller andet? Jamen, kom bare. Og så kan det være en ansættelse, og det er jo noget helt andet, ikke? Men jo, det er spot on. Det er fedt. Super, super godt.

Lasse Birk: Har du nogen afsluttende spørgsmål? Og hvad synes du om sessionen? Altså, hvad forventede du, inden du gik ind i den her session, og hvad synes du om sessionen? Kan du ikke afslutte med det?

Chris Roliggaard: Jo, altså, jeg tror, jeg forventede det der med, at vi ikke blev pillet fra hinanden på en dårlig måde, men kom med min meget, min lange talestrøm, lige blev stoppet op og sagt: Okay, nu griber jeg lige, hvad jeg hører, der er det vigtige. Og drømmen var for mig netop at have et lidt mere fast koncept med. Og du er også hurtig til at se, der er noget energi, det sker, det her, den har du, det, der styrer på, det skal vi ikke snakke om. Men det, du har brug for, det er egentlig at få det til at blive forstået på den anden side. Det var det, jeg drømte om. Og så kan jeg jo så sige, det har vi jo nu, ikke? Altså, her er der en kasse, og så er der en spændende vinkel på det. Og det, jeg ikke havde tænkt over, det er, at man gør det endnu mere personligt, ikke? Sammen med folk, fordi det er jo egentlig noget, vi har grebet og sagt, vi har et fællesskab, men også lige gribe den der en til en i det. Fordi så giver du også noget til deltageren. Det er jo i sig selv, uanset hvad der så sker på min måde, så er det her jo bare essentielt.

Lasse Birk: Det er jo vigtigt.

Chris Roliggaard: Og en fed ting bare at tage med altid.

Lasse Birk: Præcis.

Chris Roliggaard: Der kan da være alt muligt, men som du har sagt, det er jo frivilligt. Du behøver jo ikke. Men det, du får ud af det, det her, og den, du startede med at sige: Det vil betyde rigtig meget for mig, hvis du kan hjælpe mig. Og det er jo helt oprigtigt, det vil det jo.

Lasse Birk: Ja, ja. Altså, du hjælper jo ikke bare dig, man hjælper jo alle.

Chris Roliggaard: Ja.

Lasse Birk: Jeg har tænkt over en simpel ting, hvor vi kan sprede det her budskab meget kraftigt, og det koster dig ikke noget, men du skal tage en selfie, ikke? Med mig ude på stedet.

Chris Roliggaard: Præcis.

Lasse Birk: Og bare beskrive, hvad du har oplevet i dag, ikke? Det er det eneste.

Chris Roliggaard: Altså, det, jeg sad og smilede over, det er jo den her refleksion over det, vi lige har lavet her. Det er jo i virkeligheden det, man også prøver at klæde de jobsøgende på til. Hvordan tager du, hvad du kan, og sælger ind til et job? Det er jo i virkeligheden det der med at skære ind til benen. Så i virkeligheden er det jo, jeg skal bare lære folk at komme ind til deres kasse her: 20.000, 60 opkald, ikke? Jeg har faktisk gjort noget.

Lasse Birk: Præcis.

Chris Roliggaard: Ansæt mig, ikke? Så ved du hvad, jeg tænker jo, det bliver så stort, at der går ikke lang tid, til der kommer en rystetur med Birk og NEO metoden. Det ser vi på. Ej, det er konge. Tusind tak, det sætter jeg virkelig stor pris på. Vi har en aftale her. (utydeligt), hvordan det går, så tjekker vi ind om et par måneder, når det bare ruller, ikke?

Lasse Birk: Jamen, jeg er sikker på, at det kommer til at blive, det kommer til at blive skidegodt, det der, ikke?

Chris Roliggaard: Ej, der er ikke noget valg. Det er et must. Det er bare et spørgsmål om hvordan.

Lasse Birk: Ja, præcis. Nu skal du bare bygge en pilot og få nogle business cases og proof of business og concept og alle de her ting her, alle de her fantastiske fodaftryk. Og så har du et koncept, og du har lært af det. Og så tror jeg, at der ikke går lang tid, så kommer der en mere ombord, som gerne vil være med og synes, det er sjovt, ikke?

Chris Roliggaard: Det er drømmen, så det krydser jeg fingre for.

Lasse Birk: Tak for i dag.

Chris Roliggaard: Tak, tak.

Lasse Birk: Tak, fordi du ville i stolen med Birk.

Chris Roliggaard: Ej, det er jo fedt, det er jo fedt. Godt koncept. Det er jo godt.

Lasse Birk: Det er godt. Vi ses, min ven.

Chris Roliggaard: Det gør vi. Hej. Vi ses.

Lasse Birk: Hej. Jamen, det var lige i stolen med Chris. Jeg håber virkelig, at det her koncept, det bliver til noget. Det har en god energi i hvert fald. Tak for at lytte med.

Chris Roliggaard: Hej Lasse, jeg lovede lige at ringe efter mødet. Det gik helt fantastisk. Jeg kan næsten ikke falde ned.

Øvelse gør mester. Så efter jeg havde spillet mine åbninger igennem et par gange, så sad den lige i skabet. Det var netop at være tydelig omkring, hvad det er, jeg gerne vil, og hvad for en værdi ser jeg i det. Og hvordan kan vi skabe et samarbejde omkring det. Og så lykkedes jeg faktisk også nogenlunde med at holde kæft.

Så det var bare for at sige: Hold kæft, det er et fedt møde. En fed tilgang og en vild energi i det. Så tusind tak, Lasse. Jeg glæder mig så til, at vi skal mødes om et par måneder og se, hvor vi ender henne. Det er jo bare pissefedt.

Så wow. En god ramme, god kommunikation og tydelig ærlighed. Det kommer man sgu langt med. Hvis man så giver det et skud Chris, så bliver CV rysteturen fantastisk.

Tak, min ven. Jeg glæder mig til at være med i din podcast igen, i stolen. Det kan jo kun anbefales. Hej.