Kristian Nielsen i stolen. Svar uden moms.

Kristian Nielsen: Så simpelthen smide brynjen.

Lasse Birk: Ja, og det, der skete, det var, at jeg behøvede ikke at sige: Det vidste jeg ikke. Jeg kunne bare lade være med at sige noget. Og det gjorde, at jeg jo begyndte at bruge færre ressourcer på at være sammen med folk, fordi jeg begyndte at observere dem sige noget. Og forestil dig at være sammen med en, hver gang nogen siger noget, så byder jeg ind, og så skal jeg sige noget, der er lidt vildere, med moms på, ikke? Eller jeg skal kompensere: Det har jeg også prøvet. Eller: Det lyder sindssygt spændende. At bare være helt fuldstændig enig med dem og også ville gøre det, du ved. Altså, det var fucking anstrengende og megaanstrengende at rende rundt i den her vrangforestilling, at jeg skulle være det.

Kristian Nielsen: Jeg opfatter sådan en oplevelse af, at det, jeg fangede, da du sagde det, det er, at det har været sådan en konstant på overarbejde på et program, som udadvendt skulle vise, hvem du var. Jamen, ham den sjove med 25 procent moms på. Men i virkeligheden, når man lige fjerner det, så var der måske en usikkerhed bagved med: Hvem er jeg, når jeg ikke har 25 procents momshatten på? Vil de også kunne lide den del af mig?

Lasse Birk: Præcis. Jeg vidste ikke, hvem jeg var, vel? Jeg gik hos en business coach, hvad fanden var det, hun hed? Pernille Holmstrøm, tror jeg, hun hed. Kæft, det var sindssygt. Hun sad jo og kiggede på mig og sagde: Hvad føler du lige nu? Og jeg kunne ikke svare på det i halvanden time. Du ved: Hvad jeg føler lige nu? Jeg har ondt i knæet, jeg var ude at løbe i går. Altså, hvad mener du? Jamen, nu sidder du i stolen med mig, og vi skal snakke om dig, og så vil jeg bare høre, hvordan er det følelsesmæssigt at sidde her? Jamen, det er fint. Jeg glæder mig. Det er derfor, jeg betaler 8.000 kroner for en session med dig. Jeg har glædet mig. Men du virker lidt anstrengt. Hvordan føles det? Og til sidst var jeg ved at blive sindssyg af de der spørgsmål, men det, der faldt mig ind, det var jo, at jeg kunne ikke svare på det. Og det var det, der var hele essensen i den session der. Jeg kunne ikke svare på, hvad der følelsesmæssigt gik. Altså, hvordan det føltes. Og igen, så gav det mig en idé om: Vær nu bare rolig. Altså, observer. Du skal ikke imponere hele tiden. Du skal ikke have et svar hele tiden. I virkeligheden handler det om, når du møder nogen, at de skal føle sig set, hørt og forstået. Det handler om psykologisk tryghed, at være sammen med nogen, at de har det bedre med sig selv, efter man er sammen med dem. Men det er ikke mit job, at de skal have det bedre med sig selv. Så det der med bare at observere og være sammen med mig og iagttage alle de bekymringer og rumineringer og tankemylder, jeg har, at det i virkeligheden bare er noget, som er. Jeg kan observere. Giver det mening?

Kristian Nielsen: Fuldstændig.

Lasse Birk: Når man træner den muskel der, så får man ro på. Mere ro på. Så er man ikke i krig mere.

Kristian Nielsen: Så det er det her med at træde ud af den der måske rolle med, at jeg skal putte 25 procent moms på hele tiden. Altså, jeg skal hele tiden putte ekstra flødeskum og kirsebær på kagen med hvad end der bliver sagt, hvad end der bliver serveret, og så skal jeg lige putte lidt ekstra på. At man går fra det til at være mere aktivt lyttende og være nærværende, og oprigtigt nærværende, uden at være i hovedet med, at nu skal jeg lige give 25 procent oven på, hvad de sagde. Og så måske begynde at være lidt mere, se dem, høre dem og se, høre og forstå, så de får en følelse af: Wow, han så mig virkelig på en måde, som ingen andre normalt ser mig på. Og så begynder de at se sig selv mere indvendigt, og så opløfter du dem automatisk bare ved at være i kontakt med dig.

Lasse Birk: Præcis. Så det, du nævner der, det er det, der er sket den sidste time. Så hvad er det, jeg har gjort den sidste time?

Kristian Nielsen: Du er virkelig god, lad os sige det. Hold da op. Det er fedt at møde sådan et, jeg vil kalde dig et fund, fordi det er sjældent at møde mennesker, som forstår det her niveau lige nu, hvor vi er på, er min oplevelse, min erfaring. Og det, der er sket, det er, at jeg, jeg kan jo godt se, at det handler om, at jeg også kører den her, min egen stil. Jeg kører ikke momsstil. Jeg har måske min egen måde at køre de der 25 procent på, som om at jeg skal hele tiden lige kompensere for, at når de snakker, så taler de til mit lave selvværd, og så får mit lave selvværd lige et sprøjte (utydeligt) boost. Så skal jeg lige putte lidt ovenpå, så jeg afslutter, hvad de sagde, så jeg står tilbage med, at jeg sagde det, det var det mest intelligente at høre på.

Lasse Birk: Ja, og så alt muligt, og så alt muligt støj, som mennesker, du snakker med, slet ikke har behov for at høre. Hvis vi kan reducere og reducere at støje i den snak, vi har, og støj, det forvirrer bare folk. Og når noget forvirrer, så kan vi kalde det provokation, men vi kan også kalde det tabte relationer. Vi kan også kalde det missede muligheder. Vi kan også kalde det spildte ressourcer på noget, som i virkeligheden bare forvirrer en endnu mere, når man er færdig med at snakke med dem og får lov til at være alene igen. Så jeg tror, en af hovedårsagerne til at, og det er jo igen en antagelse, at når du er alene med dig selv, jamen, så bliver det too much. Du ved, så skal du ud og bekræfte, at det, du tænker, faktisk ikke er virkeligt, via en reaktion fra andre mennesker. Apropos at du lever af at hjælpe andre mennesker med at nå deres potentiale, ikke? Jeg tror, når du finder ud af helt præcist, hvad det er, du kan, så tror jeg ikke, du kommer til at arbejde med at udvikle andre menneskers potentiale. Så tror jeg, du kommer til at lave noget, der er meget vildere.

Kristian Nielsen: Jeg tror, det er absolut hovedet på alle sømmene, fordi jeg kan mærke, der er en oplevelse inde i mig, et potentiale, som skriger ind i stilheden efter: Lyt nu fucking efter, Kristian. Lyt til din sandhed, og begynd at tage de ørebøffer på, så du kan fjerne al støjen i dit eget liv, og virkelig søge indad og finde den der ro, som vi har talt om. Og begynde at tro på det, der er inde i mit hjerte og banker og pulserer, at det faktisk har noget værdi, som jeg ikke behøver at skulle høre fra min mor af, eller Lars nede på gaden skal fortælle mig: Hvor er du god, Kristian, bravo, og hvor er du bare intelligent at høre på. Men jeg finder det her indefra.

Lasse Birk: Ja, og så tror jeg måske, at hvis du i en periode lægger ambitionerne på hylden, bare lige en periode, og så bruger noget tid på at lære dig selv at kende og lande i roen. Og når jeg siger lande i roen, så er det, vi kommer nok aldrig til at få ro, men vi kommer til at forstå, hvad ro er. Vi kommer til at forstå, at det er okay ikke at skulle imponere alle, man møder. Og vi forstår, at det der, den drift, der er i os selv, i at blive set, hørt og forstået, at den er så sulten og umættelig, at vi er besat af at finde muligheder for det. Når man finder ud af, at den her spiser kun, når jeg har lyst til at spise, og når den ikke er mæt, som den aldrig bliver, så iagttager jeg den bare og observerer. Og det, der så sker, det er jo, at man finder ud af, at ens relationer med andre mennesker bliver meget bedre, fordi de slapper af, fordi man selv slapper af. Og der begynder selvværdet at vokse.

Kristian Nielsen: Det giver super meget mening.

Lasse Birk: Og jeg tror, det er det, du skal fokusere på. Så kommer du til at sælge røven ud af bukserne, ligegyldigt hvad fuck det er, du sælger.

Kristian Nielsen: Ja, og det er den tilstand, hvor jeg ikke behøver at skulle bevise noget, men jeg har det så lækkert inde i mig selv. Det føles så godt bare at være mig. Når jeg i den tilstand kommer ud af den der krigszone, men bare helt afslappet og hviler i mig selv, så sker der magi omkring mig. Og det er, som om det, man tænker, man gerne vil have til at … man gerne vil have skal ske, man kan få det til at ske. Man kan manifestere det ud fra et niveau, der er nærmest magi. Men det kræver netop, man er der i den ro, som du nævner her.

Lasse Birk: Men så lad mig prøve nu: Lad, som om jeg lige gentog det, jeg sagde før. Og så prøv at sige, i stedet for, fordi alt det moms, du koblede på, på det svar, du lige har givet mig, ikke? Det er det, der sker hele tiden. Det sker så hurtigt, man ikke engang selv lægger mærke til det. Så prøv næste gang, eller prøv at svar mig anderledes. Prøv at sige: Lasse, det giver så meget god mening. Det har virkelig, det skal jeg virkelig bruge noget tid på at tænke over. Fordi det er et emne, som er svært for mig at håndtere, du ved.

Kristian Nielsen: Jeg begynder at se det, du ser. At hver gang du har sagt en sætning til mig, så har jeg det lige med, at jeg skal afslutte med en flot sløjfe omkring.

Lasse Birk: Præcis. Og det behøver du ikke. Det er der, du bruger absurde mængder ressourcer. Fordi ligegyldigt, hver gang du er inde i en dialog med nogen, så kører din hjerne ikke på at lytte og forsøge at forstå. Den kører på at lytte for at svare klogt.

Kristian Nielsen: Jeg vil sige noget smart. Jeg vil have et ego boost.

Lasse Birk: Ja, du vil gerne være en del af fællesskabet. Du vil gerne være en del af at være en, der ved, hvad du snakker om, og du har svaret. Du vil gerne fortælle, at du forstår alt, hvad de siger. Det, der bare sker, når folk har et enormt behov for det, det er, at det ikke er balanceret. Og så bliver det anstrengende. Og når noget bliver anstrengende, fordi det ikke er balanceret, så mister man trust. Og når du kan fornemme, at du mister trust, fordi du bare har en helt fucking normal dialog med et andet menneske, så bliver du forvirret og panikket indeni. Giver det mening? Så det har en dominoeffekt, det her, som rammer os selv hele tiden. Og som gør, at vi bare er fuldstændig på overarbejde, fordi vi ikke har fundet ro i at være socialt godt stillet.

Kristian Nielsen: Ja. Og det er det der med, at jeg føler stress og føler, at jeg skal performe. Og den stress, jeg sender ind i muren, den bliver ekkoet tilbage til mig. Som du siger, dominoeffekter. Det bliver bare mere og mere, så får jeg mere stress, og jeg skaber mere anstrengthed omkring mennesker. Og …

Lasse Birk: Prøv at svar mig igen. På den nye måde. Det, du skal træne.

Kristian Nielsen: Kan du sige det til mig igen?

Lasse Birk: Det har en dominoeffekt. Det har en dominoeffekt, når vi går rundt og gerne vil imponere og lyde kloge, og gerne vil fortælle folk indirekte, at vi forstår dem, og vi egentlig også kan bygge noget ovenpå. Det er voldsomt anstrengende at være sammen med sådan et menneske. Fordi folk kan mærke, at man ikke er i balance. Man er drevet af at skulle være noget og imponere. Og når vi kan fornemme det. Det er jo ikke, fordi folk siger til os, som jeg siger til dig nu: Du er ikke i balance, Kristian. Du momser dig ud af. Der kommer en masse bullshit på hele tiden. Ligegyldigt hvad jeg siger, så svarer du med noget, der er vildere og momset. Det er jo ikke den, der siger tingene. Men det kan alle mennesker fornemme, at de tænker. Giver det mening? Så man kan fornemme: Gud, den relation synkede jeg heller ikke med. Den relation var jeg heller ikke synk med. Og nogle gange, når der har været det her, så begynder vi jo at panikke, fordi så begynder vi at være bevidste om, at vi er socialt dårligere stillet, end andre er. Og det panikker meget. Det skaber uro.

Kristian Nielsen: Det skaber uro.

Lasse Birk: Så prøv at svar nu med den nye Kristian, som skal øve sig i ikke at momse og ikke at bygge på. Hvad vil du svare her så?

Kristian Nielsen: Jamen, det du siger, Lasse, med at leve i den her livsstil, med at hvad end der bliver sagt, hvad end du siger, eller hvad alle andre siger, at det kan jeg sgu godt forstå, at det bliver man lidt træt af, og det tager man nok også afstand fra, at hvad end man lukker ud, jamen, så er der en, der lige skal hælde sådan ligesom flødeskum på toppen af, hvad der bliver sagt.

Lasse Birk: Så prøv at svar igen, hvor du bruger jeg og ikke man, og hvor du tager udgangspunkt i dig selv, hvor du bare er helt sårbar og ærlig.

Kristian Nielsen: Jeg bliver en energiopslugende oplevelse at være sammen med, fordi jeg, uanset hvad der bliver talt om, med den mikrofon, der går på runde imellem dem, man er sammen med, jeg vil hele tiden have mikrofonen og afslutte alt. Det bliver folk nok lidt træt af, og de vil ikke føle sig hørt, fordi det er mig, der vil høres.

Lasse Birk: Præcis, du overtager. Men man kan også sige, at en endnu renere version er bare: Puha Lasse, det går op for mig i virkeligheden, at den måde, jeg kommunikerer på, øhm, den er meget, øhm, drevet af at skulle imponere andre mennesker, og derfor bliver de træt af mig. Og det kan jeg godt mærke. Og sådan har jeg aldrig set det før. Giver det mening? Nu begynder man at tale inden for kernen af det.

Kristian Nielsen: At jeg kan se, at jeg har haft min, jeg har gået med brynje på, fordi jeg i virkeligheden er så fucking usikker indvendig, at hvis jeg viser den sårbarhed af mig indvendig, jamen, så er jeg nok bange for, at du vil løbe væk, Lasse. Eller alle andre. Så jeg hjernevasker mig nærmest selv til at tro, at det eneste, der gør, at jeg er noget værd, det er, hvis jeg hele tiden afslutter med moms på eller sætter sløjfe på, hvad der bliver sagt.

Lasse Birk: Præcis. Og så er der det næste niveau, det er ikke at slå sig selv i hovedet. Fordi det mentale forsvarssystem er meget, meget stærkt. Det har en funktion, og det er, at du skal overleve mentalt, så du kan formere dig, og du kan forsvare dig. Det er den eneste, det er det vigtigste. Så jeg vil sige, at når du giver slip på det enorme pres, der har været om dig hele dit liv, når du giver slip på det ved at iagttage det og acceptere det, og så sætter dig ned og øver dig i at snakke med mennesker uden at skulle imponere. Jeg tror, det ville være det, jeg ville sige, du skulle træne. Prøv at øve dig i bare at være til stede, uden at, du skal snakke mindst og sige mindst og spørge mest. Den træning i sig selv, den giver en oplevelse af: Fuck mand, jeg får bedre relationer. Folk føler sig set, hørt og forstået. Det er faktisk rarere at være sammen med mig, fordi folk bruger mindre mental kapacitet på at skulle være i nærheden af mig. Giver det mening?

Kristian Nielsen: Det giver fuldstændig mening, at jeg skal simpelthen afinstallere mine arme, så jeg ikke kan tage mikrofonen ud af din hånd eller andres hænder, og så egentlig bare være en aktiv lytter, hvor, når der bliver spurgt: Gav det mening, det jeg sagde? Så kan jeg lige give en respons på, hvad det var, jeg oplevede ud fra, hvad de sagde. Ja, Kristian, det var præcis det, jeg sagde, og ikke mere end det. Uden moms, uden sløjfe.

Lasse Birk: Du kan også bare sige: Ja, ja, det giver supergod mening. Jeg kan også relatere til det, du siger. Det er nok. Momsen er: Ja, jeg kan godt relatere til det, du siger, fordi at jeg har oplevet … Og så begynder man at consume der.

Kristian Nielsen: Han overtager.

Lasse Birk: Han overtager. Og det er ikke, fordi folk de siger: Kristian overtager altid dialogen, men det er en følelse, man har.

Kristian Nielsen: Det er, som om jeg vil have, det skal handle om mig.

Lasse Birk: Ubevidst.

Kristian Nielsen: Ja, men jeg begynder at se det bevidst.

Lasse Birk: Fordi du er i fucking fight or flight hele tiden. Præcis. Ja, du er fucking krig, jo.

Kristian Nielsen: Ja, altså det er jo ikke så mærkeligt, at jeg et eller andet sted dybest inderst inde i mit hjerte er så ensom. Jeg har aldrig lukket folk ind. Jeg har det der sløjfe, 25 procents momssnak.

Lasse Birk: Ved du, hvad forskellen på ensom og alene er?

Kristian Nielsen: Jeg er nok ikke ensom. Jeg har jo mennesker omkring mig, men jeg føler mig meget alene. Jeg er alene, fordi der ikke er nogen, der kommer ind i det univers.

Lasse Birk: Hvis ikke vi skal køre noget på det, hvor mange tror du føler sig alene i dag? Som ikke er blevet sendt af sted på svampe i Dubai, hvor mange tror du så føler sig selv alene?

Kristian Nielsen: Altså, når jeg kigger med mine øjne og forstår min egen dybde og kan se noget i dem, så, så ser jeg, at de er ekstremt ensomme. De leder efter noget på telefonen.

Lasse Birk: Jamen, prøv lige at fortæl mig, hvad er forskellen på at være ensom og alene?

Kristian Nielsen: Så som jeg forstår det, ensom, det er, som man, man har egentlig ikke nogen mennesker omkring sig. Man er virkelig alene. Man er alkoholiker nede på gaden, der sidder, hvor ingen vil kendes ved vedkommende. Han er ensom.

Lasse Birk: Ja.

Kristian Nielsen: Og at være alene, det er en følelse af, at man er måske blandt alle sine venner og familiemedlemmer, men man kan alligevel sidde der juleaften med en følelse i brystet af, at man sidder alene med sit eget univers, mens de andre omkring en nyder det og slapper af. Men man ikke selv formår at steppe ind i den forbindelse med de andre.

Lasse Birk: Hvad hvis du fik et klarsyn om, at du sad alene og var sammen med dig selv juleaften blandt 15 mennesker, din familie, dine bedste venner? Hvad hvis du fandt ud af, at alle sammen havde det på samme måde, men de nød det? De nød at være alene, men sammen med deres bedste mennesker.

Kristian Nielsen: Alene, sammen med deres bedste mennesker, og nød det.

Lasse Birk: Ja.

Kristian Nielsen: Jamen altså, for mig, når du siger det, så føles det som en mere varm følelse i brystet, fordi uanset hvad, så er vi jo alene i vores eget univers. Men vi kan nyde den alenehed ved, at andre også forstår at nyde den alenehed i sig selv med hinanden.

Lasse Birk: Men du har jo været alene hele dit liv, ud fra hvad du har fortalt mig. Men så har der været din mor, som har været og taget sig af dig og givet dig den her oplevelse med din cykel. Men du har jo været alene hele dit liv, min ven.

Kristian Nielsen: Det er jo, det er vildt, det du siger. Altså, du ved, vi har bare siddet her nu i en times tid på det her kald her. Du har formået at skære ind, skære det der fucking bullshit filter fra og gå direkte ind til kernen og connecte med det og tale til det, hvor jeg har været ved så mange terapeuter, hvor de er overhovedet ikke på det her niveau. Du mestrer tydeligvis at gå ind på det. Og der kan jeg mærke, at du taler lige igennem til noget, som jeg har brug for at høre, netop det her med, at jeg, virkeligheden er, at jeg siden barndommen, og jeg får lige sådan et billede, der kommer op, du ved, jeg var 7 år. Jeg græder, jeg går ind til min far. Jeg er blevet drillet og sådan noget, du ved. Jeg græder. (utydeligt) Jeg forstår jo ikke, hvad det er, du siger, når du græder. Og jeg husker, at jeg laver den der, og det svier sådan i næsen og øjnene. Men dengang, der besluttede jeg mig for, at man græder ikke. Og jeg tror det med, at jeg har lukket ned for grædemusklen, har gjort, at jeg har så meget, jeg er fyldt med skyer inde i mit system, der gerne vil græde ud, give slip. Jeg kan mærke, der er en megastor tudetur, som venter på at blive gjort noget ved. Men at jeg ikke har følt en forløsning, som jeg simpelthen ikke har været tryg i at gå ind i, fordi jeg kan mærke, når jeg dykker ned i min dybde, så taber jeg dem. Fordi jeg har en oplevelse af, at de ikke har forstået den dybde i sig selv. Når jeg aktiverer min dybde, så kommer de ind i et mørke, hvor de aner ikke, hvad jeg snakker om, for de har ikke opdaget det endnu i dem selv, selvom det eksisterer. Og det gør, at jeg føler mig utryg automatisk og ikke tør at give slip, fordi de vil alligevel ikke kunne gribe mig.

Lasse Birk: Men hvis du skal sige det samme eller tænke det samme med den nye Kristian, hvad vil du så sige nu?

Kristian Nielsen: Jeg er en ked af det fyr, som har nogle ting i min bagage, som jeg har brug for at få grædt ud, få talt igennem.

Lasse Birk: Og så … Virkelig flot. Men også, der er også noget andet. Det er dejligt at være alene. Jeg er også alene. Jeg elsker mit selskab mere end noget som helst andet. Jeg tager ud og spiller golf alene. Jeg laver tit ting alene, fordi jeg synes, det er dejligt at være alene. Jeg kan godt lide at være alene. Jeg nyder mit selskab, min kæreste og min familie og mine bedste venner. Jeg glæder mig til mine vinaftener mere end noget andet. Det er simpelthen, det er højdepunktet. Jeg elsker at være sammen med min familie mere end noget andet. Jeg glæder mig til at hente min søn hver dag og være sammen med min søn. Jeg glæder mig til at være alene også. Så det der med at bo i sig selv, det er jo det. Når du lærer det, at bo i dig selv og bare have det fedt med dig og det univers, som du shuffler rundt i, som jo er pænt mere spændende end så mange andres, tror jeg. Hvis du kan være taknemmelig for det og nyde at være der, selvom det er en fucking rutsjetur hver dag, men bare, du ved, observere det, så tror jeg, det bliver dæmpet, og så tror jeg, du får det fedt med dig selv. Og så er det okay også at være ked af det. Det er det, mennesker er. Vi er kede af det. Vi er glade, du ved.

Kristian Nielsen: Du taler til mine tårekanaler.

Lasse Birk: Men forstår du, det er jo helt normalt det her. Der er ikke noget forkert i at græde. Jeg elsker at græde, øhm. Det er en fantastisk forløsning. Det var eddermame en vild session det her.

Kristian Nielsen: Meget, meget værdifuldt.

Lasse Birk: Og tak for, prøv lige at lægge mærke til den ro, du har omkring dig lige nu. Prøv lige at mærke den. Det er den ro, jeg gerne vil have, at du skal træne nu her. Du er rolig i dit blik nu. Du ved, før var dit ene øje større end det andet, og der var … Du er helt afslappet i hele masken nu her.

Kristian Nielsen: Det går stærkt.

Lasse Birk: Det er dejligt at se.

Kristian Nielsen: Jeg vil sige, Lasse, altså det her, du formår at gøre, det her med at trække en ned på jorden igen, hvis man er superflyvende, og så lige: Hey, prøv lige at slå rødder en gang og lige komme ind til kernen. Det vil jeg bare sige, at du har en meget unik evne i det. Nu ved jeg ikke, om du arbejder med det terapeutiske, men du har tydeligvis talentet til at gå dybt ind i mennesket og give en oplevelse af netop at blive set, hørt og mødt. Det er meget min oplevelse, og jeg synes, det er meget unikt, og det er meget sjældent at møde, fordi folk ikke har arbejdet med sig selv på den dybde, som jeg oplever, du præsenterer dig selv fra. Som gør, at det er enormt meget tillidsskabende for mig, supertryghedsskabende. Og så virker du bare som en superelskværdig person, som bare virker fantastisk. Altså, det synes jeg.

Lasse Birk: Tak. Det betyder alverden, du siger det, Kristian, og tusind tak, og i lige måde. Så tak, fordi du ville deltage, og tak for bare at flå huden af i den her podcast her. Det var en, det var en, det var for mig en totalt uventet session det her. Der blev ikke så meget salgstræning, men alt det, vi har trænet her, er salg også. Når man sætter sig ned, og kunden kan mærke, at man er rolig, og man formår at sikre, at kunden føler sig set, hørt, respekteret og forstået på et dybt niveau. Det er det, der skaber et salg. Det er det, der skaber en god relation. Og så at man har et godt produkt oveni, det hjælper selvfølgelig også på det. Så tusind tak. Jeg håber virkelig, at efter den her session, at du lige lander og lander godt i det. Og hvis du har en lille ting, du lige vil vende om et par dage, så er du velkommen til at give mig et kald.

Kristian Nielsen: Tusind tak.

Lasse Birk: Fedt, mand. Har du nogle sidste ord, du vil smide på?

Kristian Nielsen: Ja. Jeg tænker, at min oplevelse af dig, som en inspirerende invitation til andre, vil være at sige til dem, at hvis de ønsker at gå i dybden og virkelig udfolde deres fulde potentiale og blive mester inden for det her salgsunivers, altså virkelig mestre gamet i at sælge sit produkt, så kan det nogle gange starte med, at man skal ned i dybet her, hvor det gør ondt. Og det er ikke nødvendigvis særlig behageligt. Det har ikke været en behagelig samtale, men alligevel har det været en fantastisk samtale. Fordi nogle gange, så er det bare, som om man skal bare igennem shittet og føle det, opleve det helt indefra, for at man kan komme ud til en mere behagelig position inde i sig selv. Fra mørket til at man lige pludselig skal op i hjertet og faktisk opleve: Wow, jeg kan faktisk leve livet for kærlighed. Og det kræver nogle gange, at man skal ind og møde en som dig, som har knivene klar, som er virkelig slebet til at skære igennem alle de fucking bullshit historier, som i virkeligheden er årsagen til, at man ikke er der, hvor man gerne vil være, fordi man lever i en fucking løgn.

Lasse Birk: Og det er ikke, og jeg vil ikke sige, at det er en løgn. Du lever bare i en overlevelse. Men når du snakker kærlighed, hvem er det så kærlighed til?

Kristian Nielsen: Det er inde i mig selv og for dig og for alt omkring mig. Altså igen, som du siger, dominoeffekt. Når jeg stepper ind i kærligheden, så får jeg også bare lyst til at vælge den videre ind i dig og andre.

Lasse Birk: Ja, men hvis vi skal prøve her til afslutning at kapsle det ind, så det ikke stikker helt af, så start med at arbejde med kærligheden til dig selv. Og hvor stærk du er. Altså, det er ikke mange, der kommer ud af en psykose, min ven. Det er ikke mange, der tager svampe og ryger ind i en psykose og kommer ud igen på den anden side.

Kristian Nielsen: Det har været hårdt arbejde.

Lasse Birk: Jamen, du er bare stærk. Så jeg tror, når du begynder at arbejde med at rette kærligheden indad mod den lille dreng og den voksne mand, og så stopper med at skulle imponere andre, så lander du et totalt fedt sted, mand. Og så vil folk komme og sige til dig: Hvad er der sket, mand? Der er sket et eller andet helt sindssygt. Hvad er der sket? Og så er det bare: Der er ikke sket noget. Jeg har måske bare fået lidt mere ro på. Du behøver ikke engang forklare, hvad fuck der er sket.

Kristian Nielsen: Jeg tror på det.

Lasse Birk: Det tror jeg også på. Men med den historik og med det, du har været igennem, og at du sidder her i dag, og den ro, du har nu, det er indiskutabelt, at det her kommer til at lykkes. Er det i morgen? Det er der ingen, der ved. Er det om et år? Det er der ingen, der ved. Men rejsen er startet nu. Din udvikling er fokuseret mere indadrettet nu her, i stedet for på hele verden. Bare fokusere på dig selv. Det er det vigtigste. Kærlighed til dig selv. Ubetinget kærlighed til dig selv. Det kræver træning.

Kristian Nielsen: Tusind tak, Lasse.

Lasse Birk: Selv tak, min ven. Det var en fornøjelse at snakke med dig. Det var uventet, men en kæmpe fornøjelse.

Kristian Nielsen: Samme herfra. Du er imponerende dygtig, synes jeg, til det, du laver.

Lasse Birk: Tusind tak. Men Kristian, tusind tak for at være med. Det var en fornøjelse at snakke med dig. Vild session. Det glæder jeg mig til at gense.

Kristian Nielsen: Det gør jeg også. Og tusind tak for en virkelig vild rejse indadvendt.

Lasse Birk: Fedt, mand.

Kristian Nielsen: Du tog mig på …

Lasse Birk: Tak for at deltage. Det var en stor fornøjelse.

Kristian Nielsen: Så meget gensidigt herfra.

Lasse Birk: Det er godt. Vi ses.